2022 har været et fantastisk år på boligmarkedet i Spanien. Der er stor international efterspørgsel på nybyggeri. Samtidig har der aldrig været så mange nye fastboende som hele sidste år. En tendens, der vil fortsætte i 2023.
Mens vi oplever opbremsning på det danske boligmarked har der i 2022 været en flot vækst på den spanske middelhavskyst. Boligpriserne i Malaga-provinsen er steget med 7,5 procent i årets løb. Så høje stigninger ses ingen andre steder i hele Spanien. Det er primært nybyggeri, der efterspørges i stor stil.
”Mens markedet er presset i Danmark, så oplever vi stadig interesse fra hele verden. Flere og flere prioriterer et liv med høj livskvalitet i solen, og derfor ser vi også mange fremrykke deres valg om at købe bolig i Spanien. Mens det førhen overvejende var pensionister og velhavende, som kom til Spanien, ser vi nu også yngre købere, som har mulighed for at tage arbejde og børnene med herned – enten fordi de flytter herned permanent eller har en feriebolig, de lejer ud. Alt det gør, at vi fortsat ser mange handler, og vi oplever stor interesse,” fortæller ejendomsmægler og partner i Jackie Phillip & Co. Real Estate, Naja Bischoff.
Læs også: For første gang har Marbella mere end 150.000 borgere (La Danesa 18. januar, 2023)
Udover en god investering og optimale muligheder for udlejning, tilbyder Spanien en række skattemæssige og juridiske fordele ved at være iværksætter og bosætte sig i Spanien. Samtidig er leveomkostningerne lavere, og der er en international lufthavn, som gør det nemt at pendle til og fra Danmark eller rejse videre ud i verden.
Internationalt hotspot
Næsten alle eksperter enige om, at priserne fortsat vil stige på Solkysten i det nye år, om end de ikke er enige om tempoet.
“Vores vurdering er, at udviklingen ikke nødvendigvis har nået toppen. Vi skal huske på, at sidste finanskrise på den spanske middelhavskyst først stoppede i 2017. Vi har derfor heller ikke set de helt voldsomme prisstigninger siden, men prisstigninger i et jævnt og sundt tempo. Samtidig skal man huske på, at området er et internationalt hotspot for velhavende amerikanere, svenske og nordmænd m.fl., som køber kontant, uden belåning. Det holder markedet oppe, men får også priserne til at holde sig i ro,” siger indehaver og advokat (H) Jackie Phillip.
Prisstigninger på boliger i provinserne
- Malaga: 7,5 procent
- Madrid: 7,0 procent
- De Baleariske Øer: 7,3 procent
- Alicante: 5,6 procent
- Barcelona: 4,7 procent.
Prisstigninger i Malaga-provinsen
De mest opsigtsvækkende prisstigninger ses i en række byer langs Costa del Sol.
- Rincón de la Victoria: 20,8 procent
- Mijas: 15,1 procent
- Estepona: 14,9 procent
- Torremolinos: 12,6 procent
Priserne er også steget i Marbella, Benalmádena, Fuengirola og Malaga om end i et mere moderat omfang.
Kilde: La Opinión de Malaga og La Danesa
Vi er din specialist på Solkysten
Hos Jackie Phillip & Co. Real Estate tilbyder vi 360 graders køberrådgivning til dig, der vil investere i eksklusivt projektbyggeri og resales på Costa del Sol & Mallorca. Vi har fokus på at finde drømmeboligen til vores kunder. Samtidig kan vi være med til at sikre dig et højt afkast ved udlejning og gensalg. Vores danske og spanske advokat samt uddannede ejendomsmæglere sikrer en tryg ejendomshandel, og sammen med Nykredit tilbyder vi dansk finansiering. Vil du investere i 2023, så kontakt os på (+45) 31 31 00 10.