Velkommen til denne niende udgave af vores serie af områdeguides, hvor vi fortsætter med at udforske de smukkeste og i vores øjne, bedste områder på Costa del Sol.
Denne udgave af vores serie fører dig til den eksklusive og pulserende Puerto Banús, vest for Marbella. Læs og lær mere om den pulserende havneby i dette blogindlæg.
Eksklusiv livsstil og luksusshopping i Puerto Banús
Puerto Banús er Costa del Sols glamourøse hjerte og en af Europas mest eksklusive destinationer. Puerto Banús er, som navnet antyder, i sin natur en marina, og en luksuriøs en af slagsen, beliggende blot få kilometer vest for Marbella, og kendt for sine imponerende yachter, designerbutikker, gourmetrestauranter og et pulserende natteliv.
Siden sin grundlæggelse i 1970 har Puerto Banús tiltrukket alverdens jetsettere, berømtheder og velhavende besøgende fra ophav alle steder på kloden, og i dag er området synonymt med prestige, eksklusivitet og en luksuriøs livsstil.
Et centrum for luksuriøs shopping, gastronomi og natteliv
Puerto Banus er et sandt shoppingparadis for dem, der elsker high-end mode og diverse eksklusive brands. Langs marinaen finder du butikker fra verdens mest eftertragtede designere som Louis Vuitton, Gucci, Dolce & Gabbana og Hermès.
Hvis du søger mere alsidige shopping muligheder, byder det nærliggende El Corte Inglés – en af Spaniens største stormagasiner – på alt fra luksusvarer til dagligdags nødvendigheder.
Når sulten melder sig, har Puerto Banús et imponerende udvalg af gastronomiske oplevelser. Du kan nyde friskfanget fisk og skaldyr på Los Bandidos, prøve moderne fusion-køkken på PiCú eller forkæle dig selv med autentisk italiensk mad på Picasso. Hvis anledningen for middagen er en fødselsdag, så overvej at lægge vejen forbi Picasso midt i Marinaen – der får du en sand overraskelse!
Mange af restauranterne ligger med udsigt over marinaen, så du kan nyde din middag med udsigt til de imponerende yachter, der ligger til kaj.
Når solen går ned, vågner nattelivet i Puerto Banus for alvor. Området er kendt for sine mange og eksklusive natklubber, trendy cocktailbarer og beach clubs, hvor internationale DJ’s og kendisser ofte sætter gang i festen. Steder som Mirage, Havana Club og La Sala by the Sea er populære blandt dem, der søger en aften fyldt med musik, fest, glamour og underholdning.
Hvis du er til Klovn-referencer, kan du jo snuppe en stor rød bøf på det argentinske steakhouse Tango, og fortsætte din aften på Havana Club…
Strande og afslapning ved Middelhavet
Selvom Puerto Banús er kendt for sit eksklusive byliv, byder området også på fantastiske strande, der indbyder til afslapning og solbadning. Playa de Puerto Banús er den mest centrale strand og har en afslappet atmosfære med gyldent sand og roligt vand, perfekt til svømning. Her finder du også flere lækre strandklubber som Ocean Club og Plaza Beach, hvor du kan nyde en cocktail ved poolen eller deltage i de berømte champagnefester.
En kort gåtur mod øst bringer dig til Playa de Río Verde, en bredere og mere rolig strand med udsigt til La Concha-bjerget. Denne strand er populær blandt både lokale og turister, der ønsker en mere afslappet stranddag væk fra de mest travle områder.
Strandene byder også på diverse vandsportsaktiviteter; lej en jetski, stå på vandski, sejl en tur eller slå dit indre barn løs i de flydende vandlande.
Boligmarkedet i Puerto Banús
At eje en bolig i Puerto Banús er en drøm for mange, og markedet her afspejler områdets eksklusive status. Ejendommene spænder fra luksuriøse penthouselejligheder med panoramaudsigt over havet til rummelige villaer i lukkede communities med private pools og alle de faciliteter man kan drømme om.
Priserne i området ligger i den høje ende, men for dem, der ønsker en investering i et af Spaniens mest eftertragtede områder, er Puerto Banús et oplagt valg. Beliggenheden, de luksuriøse omgivelser og den internationale tiltrækningskraft gør det til en sikker investering med højt udlejningspotentiale.
Nem adgang og eksklusiv livsstil året rundt
Puerto Banús ligger blot 45 minutters kørsel fra Málaga Lufthavn, hvilket gør det nemt at komme til fra hele Europa. Området er et populært valg for både feriebesøgende og dem, der ønsker at bo her hele året.
Med det behagelige middelhavsklima, et væld af faciliteter og en generel livsstil i verdensklasse er det ikke svært at forstå, hvorfor Puerto Banús forbliver en af Costa del Sols mest eftertragtede destinationer.
Oplev Puerto Banús med Jackie Phillip & Co. Real Estate
Puerto Banús kombinerer luksus, strandliv og en eksklusiv atmosfære, som ikke findes mange andre steder.
Hvis du drømmer om at eje en bolig i dette ikoniske område, eller hvis du ønsker at opleve Puerto Banus som en del af din næste ferie, så tøv ikke med at kontakte os. Ring til os på tlf. (+45) 31 31 00 10 eller (+45) 31 31 00 40, eller send en e-mail til info@jackie-phillip.com
Vi står klar til at hjælpe dig med at finde din drømmebolig i hjertet af Costa del Sol.
Kom og oplev, hvorfor Puerto Banús er det ultimative symbol på luksus ved Middelhavet!